Radiser er et af de nemmeste grøntsagsfrø til køligt vejr, som er hurtige at høste, og som du kan plante i din have.

Som de fleste rodfrugter er radiser en toårig plante, hvilket betyder, at de sætter frø det andet år, hvis de bliver i jorden vinteren over.

De trives i køligt vejr, og de vokser meget hurtigt, så de kan være en af de første grøntsager, der er klar til at blive spist fra din have om foråret.

Radiser opdeles typisk i to kategorier: forårsradiser og vinterradiser. Forårssorterne er dem, de fleste forbinder med radiser.

De er små og enten runde eller aflange, har hvidt kød og rødt skind, men sorte varianter er også populære.

Vinterradiser, som f.eks. daikon, er store rødder, der er lange og tilspidsede, ofte 30-38 cm lange og 6-8 cm i diameter.

De er en grundpille i Japan og dyrkes som den mere almindelige forårsradise, bortset fra at de normalt plantes om sommeren og bliver i jorden til tidligt på vinteren.

I denne artikel vil vi lære, hvordan man dyrker den almindelige forårsradise fra frø, men du vil kunne anvende denne viden til at dyrke vinterradise.

Lad os se på, hvordan du sår, dyrker og høster radiser fra frø i din have.

Plantedyrkning og historie

Man mener, at radisen stammer fra det sydlige Asien, hvor vilde versioner stadig blomstrer. Denne spiselige rod spredte sig hurtigt i den antikke verden og var en populær ret blandt grækerne og romerne.

Den antikke lærde Herodot hævder, at "radise" optræder på gamle egyptiske pyramider i det 3. århundrede f.Kr., men historikere har miskrediteret disse påstande, da Herodot ikke kunne læse hieroglyffer.

Uanset hvad har radisen været brugt i kulinariske retter i tusinder af år, og den er lige så populær i dag, som den var i antikken.

Sådan dyrker du de mest velsmagende og sunde radiser fra frø.

Plantning af radiser

Radiser er en af de mest hurtigmodnende, alsidige og nemme grøntsager at dyrke fra frø! De er et af de første frø, man sætter i haven, og et af de første, man høster. Fordi de vokser så hurtigt og så godt, er det bedst at dyrke dem fra frø, der er plantet direkte i haven.

1: Hvor skal man plante radiser?

Når du dyrker radiser i haven, skal du vælge et dejligt solrigt sted. Radiser vokser bedst i fuld sol (mindst 8 timers sollys om dagen), men klarer sig også godt i halvskygge.

Hvis du planter dine radiser midt på sommeren, skal du overveje at vælge et mere skyggefuldt sted, da de er en kølig plante og ikke klarer sig så godt i varmen.

Før du planter, skal du tilføje en god mængde kompost eller godt rådnet gødning til dit bed for at fodre dine radiser, mens de vokser. Den tilføjede humus vil forbedre vandretention og beluftning i jorden og holde jorden dejlig og løs for de udviklende rødder.

Bearbejd jorden, så den bliver fin. Fjern eventuelle store klumper eller affald, som kan hæmme væksten og deformere rødderne. Radiser foretrækker en pH-værdi på 6,0 til 6,8, så tilsæt ekstra jordforbedringsmidler i overensstemmelse hermed.

Dyrkning af radiser i container Radiser vokser godt i beholdere eller i haven. Når du planter i beholdere, skal du sørge for, at potterne er mindst 15 cm dybe for at give rødderne plads nok til at udvikle sig ordentligt.

Selv om selve roden er ret lille, skal der være dybde nok til at rumme den lange pælerod. Fyld beholderen med en blanding af pottemuld og kompost, eller brug jord fra din have, som vi beskriver nedenfor.

Stil krukken et solrigt sted, og hold den godt vandet (husk, at jorden i krukker tørrer hurtigere ud, end den gør i haven).

2: Hvornår skal man plante radiser?

Radiser kan dyrkes når som helst i løbet af vækstsæsonen. Så frø ca. hver anden uge fra før den sidste forårsfrost til ca. tre uger før, du forventer frost om efteråret.

Radiser vokser bedst om foråret og efteråret, så det kan være nødvendigt med ekstra omhu i sommervarmen. Lange varme dage kan resultere i små rødder og kan få planten til at gå i stok og sætte frø.

Radiser spirer bedst ved en jordtemperatur på 18°C til 24°C (65°F til 75°F), og de bør komme op i løbet af 5 til 7 dage, men radiser kan plantes ret tidligt om foråret.

Vi plejer at plante første gang omkring 3-4 uger før den sidste forårsfrost, og frøene spirer stadig før alt andet.

De fleste radiser er klar til at blive høstet 25-30 dage efter, at frøene er kommet op af jorden. Hvis man går meget længere, kan de blive tørre, træagtige og bitre. Derfor er det en god idé at plante et par frø med nogle ugers mellemrum.

3: Plantning og placering af radiser

Hvor langt fra hinanden, du skal plante dine radiser, afhænger af sorten, og hvor store rødderne bliver. Vi planter normalt vores radiser med ca. 2,5 cm til 5 cm mellemrum i rækker, der er 30 cm lange.

De fleste frøfirmaer foreslår, at man sår frøene tæt sammen og tynder ud i dem efter spiring, men vi mener, at det ofte er unødvendigt, da radisefrø har en ret høj spireevne (normalt omkring 80%).

Husk, at vinterradiser kan blive ret store, så sørg for at give dem passende plads.

4: Sådan sår du radisefrø

Lav en lav grøft i jorden, ca. 5 mm til 10 mm (1/4 til 1/2 tomme) dyb.

Læg radisefrøene i renden, og dæk dem let ved at fylde renden igen.

5: Ledsageplantning

Radiser kan dyrkes sammen med mange forskellige grøntsager, såsom bønner, rødbeder, agurker, krydderurter, pastinak, ærter, grøntsager, squash og tomater.

I stedet for at plante radiser i deres egne rækker, foretrækker vi at så dem i rækker med andre grøntsager.

På den måde undgår man monokultur, hvilket hjælper med at undgå sygdomme og skadedyr, og de hurtigt spirende radiser markerer rækkerne, så man kan luge, før den anden afgrøde er kommet op.

Det fungerer især godt med langsomt spirende grøntsager som gulerødder, pastinakker og forårsløg for blot at nævne nogle få.

Ud over at være naturlige rækkemarkører kan radiser have andre fordele for din have. Kan du huske, hvordan radiser vil gå i stok i varmen?

Lad et par af dine radiser stå i haven, så de kan modne helt. De smukke blomster vil tiltrække masser af gavnlige rovinsekter, som vil forhindre uønskede insekter i at invadere din have.

Blomsterne vil også tiltrække bestøvere som bier og kolibrier. Når blomsterne er visnet, dannes der frøkapsler, som kan høstes, tørres og sås i haven næste år. Disse frøkapsler er spiselige, og jeg foretrækker faktisk smagen af dem frem for selve radiseroden.

Pasning af radiser

I løbet af deres korte vækstperiode behøver radiser ikke megen pleje. Her er dog et par ting, du skal være opmærksom på, så du får den bedst mulige høst.

1: Vanding

Mængden af vand, dine radiser får, kan påvirke, hvor "varme" de er. For lidt vand resulterer i langsommere vækst, hvilket kan gøre dem mere krydrede, mens tilstrækkeligt vand vil hjælpe dem med at vokse hurtigt og have en mildere smag.

Mangel på vand kan også få dine radiser til at blive træagtige. Men pas på ikke at overvande, da det kan få rødderne til at rådne. Tilføjelse af en organisk barkflis, såsom halm, kan hjælpe med at holde på fugten i jorden uden fare for overvanding.

2: Har radiser brug for gødning?

Fordi de vokser så hurtigt, er det normalt ikke nødvendigt at fodre dine radiser før høst.

Det bedste, du kan gøre, er at give dem en god start med en god dosis kompost i jorden, så er de godt fodret i de få uger, de er i haven.

Almindelige problemer med dyrkning af radiser

På trods af deres korte vækstsæson er der mange sygdomme og parasitter, der kan angribe dine radiser. De bedste måder at beskytte dine radiser på er at rotere dine afgrøder, undgå monokultur, tilsætte kompost, fjerne angrebne planter og bruge flydende rækkedække.

Sædskifte (at plante radiser et andet sted i haven hvert år) vil forhindre sygdomme og svampe i at ophobe sig i din jord. For at få de bedste resultater skal du ikke plante radiser det samme sted i omkring 3 til 4 år.

Monokultur skaber en buffet for sygdomme og insekter, som man kan spise af. Hvis du planter dine radiser sammen med andre grøntsager og ledsagende planter, skaber du et sundt miljø, hvor et enkelt skadedyr ikke kan tage over.

Da de fleste sygdomme og svampe kan lide fugtige miljøer, vil tilføjelse af kompost forbedre dræningen og forhindre, at din jord bliver for våd. Komposten vil også introducere gavnlige bakterier, som vil forhindre de dårlige ting i at tage over.

Sørg for at fjerne alle syge eller angrebne planter med det samme, så problemet ikke spreder sig. Læg dem ikke i komposten, for så kan du genintroducere problemet næste år.

For at bekæmpe invaderende insekter kan du placere flydende rækkedæksler over din afgrøde. Dette vil beskytte dine planter og stoppe insekterne, før de overhovedet når dine radiser.

1: Almindelige sygdomme

Der er desværre mange sygdomme, der kan ramme dine radiser. Heldigvis kan de ofte elimineres ved at følge forslagene ovenfor. Sådan identificerer du de vigtigste sygdomme, som dine radiser vil støde på:

• Septoria-bladplet er en svampesygdom, der kendes på bleggule og grå pletter på bladene.
• Dunet meldug er en anden svampesygdom, der viser sig som lysegrønne pletter på toppen af bladene og en lilla dunet vækst på undersiden af bladene.
• Sortben er et andet svampeproblem, der har fået sit navn, fordi bunden af stænglen bliver sort og slimet. Bladene bliver ofte gule og krøller sammen.

2: Almindelige skadedyr

Slemme insekter vil invadere din have fra tid til anden. Ud over ovenstående ideer kan spredning af kiselgur omkring dine radiser hjælpe med at fjerne mange uønskede insekter (men pas på, at du ikke skader de gode insekter i processen). Sådan identificerer du de mest almindelige indtrængere.

• Maddiker er fluelarver, der æder sig igennem dine radiserødder. Det er det mest almindelige "skadedyrsproblem", og du opdager måske først et maddikeangreb, hvis bladene begynder at visne og blive hængende.
• Harlequin insekter lever af saften fra plantevæv og får bladene til at deformere eller visne. De er lette at identificere som et sort insekt med orange, gule eller røde aftegninger.
• Loppebiller er meget små biller, der borer bittesmå huller i radisebladene. Et angreb af disse bittesmå insekter kan gøre stor skade på din afgrøde.

Anbefalede radisesorter at dyrke

Der er mange forskellige radisesorter at vælge imellem. Her er et par forslag:

• Rudolf er en lysende rød radise med en flot rund rod. De er en meget pålidelig afgrøde med en god smag.
• Fransk morgenmad er en arvesort med lange cylindriske rødder. Det er en god sort at vælge at dyrke hele sommeren.
• Sort spansk rund har en stor sortskællet rod, der bider godt fra sig. Plant denne sort for at tilføje noget unikt til din have og dit bord.
• Miyashige er en traditionel japansk daikonradise, der får smagfulde rødder, som kan blive op til 40 cm lange.

Hvordan og hvornår høster man radiser?

I gennemsnit er de fleste radiser klar til høst efter 20 til 30 dage, eller når de er ca. 2,5 cm i diameter, men det afhænger af den sort, du dyrker.

Følg disse enkle trin for at høste dine radiser med succes:

• For at se, om dine radiser er klar til at blive høstet, kan du grave forsigtigt ned ved siden af en rod med din finger, eller du kan plukke en op af jorden. Hvis du lader dem ligge i jorden for længe, kan de dele sig og blive bitre og træagtige.
• De fleste radiser kommer ud med et enkelt ryk. Tag fat i bladene lige over roden, og træk forsigtigt.
• Hvis din jord er kompakt, eller hvis rødderne er særligt genstridige, risikerer du, at roden stikker af i jorden. Grav ved siden af radiserne med en havegaffel eller skovl, og løft forsigtigt jorden. Så skulle radiserne gerne komme let op.

Og glem ikke at lade et par radiser blive i haven, så de kan producere spiselige frøkapsler med en mild radisesmag.

Opbevaring

Radiser kan opbevares i køleskabet i flere uger.

• Børst eventuelt overskydende snavs af, men vask ikke.
• Fjern toppene, og læg dem i en lynlåspose i køleskabet.
• Hvis de bliver for tørre, kan du lægge et fugtigt stykke køkkenrulle i posen.

Konklusion

Radiser er en utrolig nem grøntsag at dyrke. De kan vokse i de fleste klimaer og i næsten alle haver.

Du kan som regel bare smide frøene i jorden og få en krydret høst et par uger senere.

De er et godt supplement til salater og passer godt til dip.

Mange er blevet afskrækket af de varme og bitre radiser fra supermarkedet, men den hjemmedyrkede radise kan forvandle den mest indædte anti-radise-tilhænger til en radise-spiser.