Asparges densiflorus, almindeligvis kaldet en aspargesbregne eller f Oksehalebregnen er en flerårig, stedsegrøn plante, der er kendt for sine fjeragtige, lysegrønne blade, som ligner en rævehale i formen. Den stammer fra det sydlige Afrika og betragtes faktisk som invasivt ukrudt i mange områder, men den dyrkes i vid udstrækning som prydplante.

Den populære stueplante, der kaldes rævehalebregne ( Asparges densiflorus 'Myersi' ) har fået sit navn fra sine bregnelignende blade, men den er faktisk slet ikke i familie med bregner. Disse planter er i stedet en nær slægtning til grøntsagen asparges og kan dyrkes udendørs i USDA-zone 9 til 11.

Hurtig guide til pleje af rævehalebregner: Rævehalebregner skal dyrkes i organisk rig, veldrænet jord. Vand, når de øverste 2-3″ af jorden er tørret. De kan trives i halvskygge til stærkt indirekte lys, men tåler ikke direkte sollys. Den ideelle temperatur for rævehalebregner er mellem 18°C og 24°C (65°F og 75°F).

Rævehalebregner er en interessant bunddækkeplante. De kan også dyrkes indendørs i beholdere eller hængende kurve. Deres smukke buede grønne stængler er meget værdsatte af blomsterhandlere til at tilføje grønt løv til blomsterarrangementer. Læs videre for mere information om pleje af rævehalebregner.

Oversigt over rævehalebregner

Rævehalebregnen, der også kaldes aspargesbregne eller smaragdbregne, er faktisk slet ikke en bregne. Dens navn kommer fra dens fjeragtige blade, der minder meget om bregnefamilien. Rævehalebregnen er dog tæt beslægtet med den almindelige aspargesgrøntsag.

Rævehalebregnen formerer sig ved hjælp af frø i stedet for sporer, i modsætning til ægte bregner. De er i stand til at producere små klynger af duftende hvide blomster om foråret og sommeren. Når blomsterne er færdige med at blomstre, vil de blive erstattet af små røde bær.

Botanisk set er bladene på rævehalebregnen faktisk ikke blade. I stedet er de en form for Kladode som er en fladtrykt stængel, der fungerer som en bladlignende struktur til at udføre fotosyntese. For enkelhedens skyld vil vi i denne artikel referere til rævehalebregnens kladoder som blade.

Rævehalebregner bliver op til 2 meter høje og 4 meter brede og er en perfekt prydplante i haver, krukker og ampler både indendørs og udendørs. Deres lange, buede blade vokser ud på en snoet måde med et plysagtigt og blødt stedsegrønt løv, der giver dem høj prydværdi.

Husk, at rævehalebregnen er en plante, der kan vokse kraftigt, især i tropisk klima. Dens pæreformede rødder kan sprede sig hurtigt, medmindre de kontrolleres af en beholder. Når du dyrker rævehalebregnen udendørs, kan den hurtigt blive invasiv og overtage et rum.

I Australien og nogle områder i USA, herunder Florida, Texas, det sydlige Californien og Hawaii, anses rævehalebregnen faktisk for at være en invasiv art. Ud over at sprede deres rødder, spiser fugle ofte bærrene, som hjælper med at sprede frøene. Tjek altid de lokale regler, før du beslutter dig for at tilføje denne plante til din udendørs have.

Guide til pleje af rævehale-bregner

Rævehalebregner er en relativt nem plante at dyrke, når de få grundlæggende pasningskrav er opfyldt. Et godt valg for både begyndere og avancerede planteejere, deres fjeragtige smaragdgrønne løv vil tilføje et strejf af behagelig elegance, uanset hvor de er

Den er perfekt til både indendørs og udendørs dyrkning, så lad os dykke dybere ned i detaljerne omkring pasning af rævehalebregner.

1. den rigtige pottemuld

Rævehalebregner kræver organisk rig, let sur og veldrænet jord for at vokse optimalt. De kan overleve i mange jordtyper, men det vigtigste er, at rødderne ikke bliver fanget i fugtig, overmættet jord.

Jord, der er rig på organisk materiale, giver de næringsstoffer, der er nødvendige for, at din rævehalebregne kan trives, samtidig med at den hjælper med dræningen.

Når man dyrker en rævehalebregne indendørs i beholdere, skal man bruge en løs, veldrænet pottemuld.

Jorden i de fleste indendørs potteblandinger med en kombination af tørvemos og perlit vil være god for din rævehalebregne, især hvis den suppleres med en flydende gødning til stueplanter.

Tørvemos er let surt og holder på lidt fugt, mens perlit letter dræningen og sikrer, at masser af ilt kan cirkulere gennem pottemassen.

Når du dyrker udendørs, skal du sørge for at plante din rævehalebregne på et sted med rig, sund jord. Hvis jorden på dit sted er mindre end ideel, er den nemmeste måde at skabe organisk rig jord på at inkorporere noget færdig kompost i det omkringliggende område.

2. rævehalebregne - lyskrav

Rævehalebregner klarer sig bedst på et sted med halvskygge til stærkt indirekte sollys. Som bunddække i deres naturlige habitat kræver de beskyttelse mod direkte sollys.

Når man dyrker den indendørs, er det bedst at placere den et lyst sted, f.eks. et øst- eller vestvendt vindue, hvor den ikke får for meget sollys i løbet af dagen. Hvis det er nødvendigt, kan man beskytte den mod direkte sollys ved at bruge et gennemsigtigt gardin til at filtrere solens skarpe stråler.

Når den dyrkes udendørs, er det bedst at plante rævehalebregnen et sted, hvor den får den blide morgensol, men hvor der er skygge resten af dagen. For meget direkte sollys vil få de sarte bladlignende strukturer til at brænde og begynde at gulne.

Selvom rævehalebregner kan vokse i skygge, har de brug for lidt lys for at trives. Gulfarvning af bladene kan også være et tegn på utilstrækkeligt lys.

3. Sådan vander du en rævehalebregne

Rævehalebregner er en noget tørketolerant plante, da deres pælerod (knold) er i stand til at oplagre ekstra vand, ligesom de kødfulde blade på en sukkulent. Det betyder, at rævehalebregner måske ikke behøver at blive vandet så ofte som dine andre planter.

Det er vigtigt at undgå at overvande rævehalebregner, fordi deres rødder vil blive modtagelige for rodbrand. Du bør kun vande rævehalebregner, når de øverste 2-3″ af jorden er tør. Det anses for god praksis at vande kraftigt, indtil vandet begynder at løbe ud af bunden af potten.

Indendørs rævehalebregner skal sandsynligvis vandes ca. en gang om ugen i vækstsæsonen, men det bliver sjældnere i vintermånederne. Husk, at du altid skal lade dig lede af jordens fugtighed snarere end af en streng vandingsplan.

Som udendørs plante kan det være nødvendigt at vande din rævehalebregne en gang om ugen om sommeren, hvis det ikke har regnet ofte nok. Jorden omkring plantens rødder skal helst være fugtig, men aldrig blød.

4. Gødning af rævehalebregner

I haven kan du fremme en sund vækst ved at tilføre kompost og dække områderne omkring dine planter med barkflis. Kompost giver dine planter organisk rige næringsstoffer, mens barkflis forhindrer fugt i at fordampe i solen.

Når du dyrker rævehalebregner i en beholder både indendørs og udendørs, er det nødvendigt med regelmæssig gødning for at fodre din plante. Du kan bruge en flydende stueplantegødning med halv styrke ca. en gang om måneden i vækstsæsonen.

En anden mulighed er at bruge en gødning med langsom frigivelse om foråret, sommeren og efteråret for at give dine planter ensartede næringsstoffer. Husk, at de bedste gødninger til stueplanter er de mere naturlige og organiske. Brug af vandopløselig, mineralsaltbaseret gødning kan ofte forårsage saltopbygning i jorden og brænde dine planters rødder.

Nogle af de vigtigste naturlige gødningsingredienser, man skal kigge efter, er: tang, ormestøbning, fiskeemulsion, planteekstrakter, flydende tang eller kompostte.

5. Temperaturkrav til rævehalebregner

Rævehalebregner er hjemmehørende i den sydlige del af Afrika, så de trives naturligvis i varme tropiske klimaer. De kan dyrkes udendørs i USDA-zone 9-11 eller indendørs som stueplante, da klimaet i de fleste hjem er perfekt til, at de kan trives.

Den ideelle temperatur for rævehalebregner er mellem 18°C og 24°C. De kan overleve ved temperaturer helt ned til -4°C, men alt under 10°C vil nedsætte væksten og risikere at beskadige planten.

I tropiske klimaer kan rævehalebregner dyrkes i haven hele året rundt. Men hvis du bor i et koldere klima, kan de stadig dyrkes udenfor i sommermånederne. Sørg for at bringe din plante indendørs, så snart temperaturen falder til omkring 10°C (50°F).

6. Fugtighedskrav til rævehalebregner

Rævehalebregner foretrækker medium til høj luftfugtighed i forhold til andre planter. Ligesom i deres naturlige habitat er luftfugtighed normalt ikke et problem for rævehalebregner, der dyrkes udendørs i semi-tropisk eller tropisk klima.

Men den gennemsnitlige luftfugtighed i hjemmet er generelt alt for lav til, at rævehalebregner kan trives, så du bliver nødt til at supplere med ekstra luftfugtighed. Det kan du gøre ved at spraye bladene dagligt for at give dem ekstra fugt.

Hvis det virker for krævende at vande dagligt, er der andre måder at supplere fugtigheden på.

Du kan placere planten oven på en stenbakke med lidt vand, gruppere dine tropiske stueplanter sammen for at skabe et fugtigt mikroklima gennem transpiration eller købe en rumbefugter.

7. Ompotning af rævehalebregner

Da rævehalebregner kan vokse en del i størrelse hvert år, kan det være nødvendigt at potte dem om hvert forår. Ved at potte denne hurtigtvoksende stedsegrønne plante om i en større beholder, giver du rødderne mere plads til at udvide sig. Det er også en perfekt mulighed for at dele pæleroden til formering af nye planter.

Du bør vælge en ny potte, som kun er ca. 1-2″ større end den nuværende. Hvis du flytter planten over i en for stor potte, vil der være områder af jorden, som rødderne ikke får fat i. Disse områder vil holde på fugten i lange perioder og gøre planten mere modtagelig over for sygdomme og skadedyr.

Det er en fordel at ompotte din rævehalebregne for at opfriske pottemulden og undgå hård komprimering, som med tiden vil påvirke dens dræning negativt. Det er også et godt tidspunkt at observere plantens rødder og se efter tegn på sygdom.

Her er trinene til ompotning af en rævehalebregne:

• Fjern forsigtigt planten fra beholderen, og prøv at ryste så meget af den gamle pottejord af som muligt.
• Det er et godt tidspunkt at beskære de rødder, der er døde eller usunde.
• Generelt bør sunde rødder være hvide i farven og vil nogle gange se ud til at være dækket af små hår. Hvis der er rødder, der er mørkebrune, sorte eller slimede, bør du trække dem af.
• Når rødderne er blevet passet, flyttes planten forsigtigt over i den nye beholder, og rødderne dækkes med jord.
• Sørg for at pakke jorden forsigtigt ned for at give støtte til planten, men komprimer den ikke for meget.
• Til sidst vander du planten grundigt, så den får en god start i sit nye hjem.

8. Sådan beskærer du en rævehale-bregne

Det er ikke nødvendigt at beskære rævehalebregner for at kontrollere deres vækst. I stedet handler beskæring af disse planter primært om at trimme døde eller døende stængler for at fremme ny vækst og bevare plantens sundhed.

Ved at fjerne brune eller døende grene giver du planten mulighed for at koncentrere sin energi om ny vækst, samtidig med at dens generelle udseende forbedres. Disse planter er ret robuste og hårdføre, så de kan modstå kraftig beskæring.

Rævehalebregner har nogle små pigge på stænglen, og saften inde i stænglen kan også forårsage hudirritation, så det anbefales at bruge handsker til at beskytte hænderne.

Brug en skarp steril saks til at klippe de gamle træagtige stængler tilbage til bunden af planten, og fjern eventuelt beskadiget løv.

9. Formering af nye rævehale-bregneplanter

Den bedste måde at formere rævehalebregner på er gennem roddeling. Heldigvis er denne proces ret enkel og gøres bedst i forbindelse med ompotning om foråret.//www.youtube-nocookie.com/embed/HFJKUwgxcIQ?rel=1&modestbranding=1&controls=1&showinfo=1&fs=0&wmode=transparent

Her er trinene til formering af en rævehalebregne i potte:

• Start med at fjerne planten fra beholderen, og ryst forsigtigt overskydende jord af rødderne.
• Læg planten på siden, og skær hovedstammen (knolden) i to eller tre dele med en skarp, steril kniv.
• Pot de nyligt delte rodsektioner i deres egne individuelle beholdere med den passende pottemasse og vand dybt.

Trin til formering af rævehale-bregner i haven:

• Lad planten blive i jorden, og brug en skarp spade til at skære igennem midten af planten.
• Grav forsigtigt den del af planten op, som du vil flytte.
• Vælg et passende sted med halvskygge til at genplante den nyligt adskilte rævehalebregne, og vand grundigt.

10. Skadedyr og sygdomme, der kan påvirke væksten af rævehalebregner

Rævehalebregner anses for at være relativt modstandsdygtige over for de fleste skadedyr og sygdomme, men der er stadig et par almindelige problemer, man skal være opmærksom på.

Sygdomme

Som tidligere nævnt ligner rævehalebregner sukkulenter i deres evne til at oplagre ekstra vand til tørkeperioder. Derfor er de også modtagelige for svampe- og bakteriesygdomme, som er en konsekvens af overvanding.

Disse sygdomme vil i sidste ende føre til rodfordærv og plantens død. Almindelige tidlige tegn på rodfordærv er visnen eller gulfarvning af bladene.

For at forhindre rodbrand i at skade din rævehalebregne er det blot et spørgsmål om at følge den korrekte vandingsprocedure.

Husk at vande din rævehalebregne mere efter jordens fugtighedsniveau end efter en fast vandingsplan. For at bevare en sund rævehalebregne bør du først vande, når de øverste 2-3″ af jorden er tørret.

Hvis du har mistanke om, at din rævehalebregne viser tegn på rodråd, bør du straks begynde med at potte planten om i en ny beholder med en frisk omgang pottemuld.

Undersøg rødderne for svampede pletter under ompotningen, og fjern alle områder med tegn på forrådnelse. Vent med at vande planten, indtil den er begyndt at komme sig, og jorden for det meste er tørret.

Skadedyr

Heldigvis er rævehalebregner ikke udsat for ret mange skadedyr, men melbiller og skjoldlus er stadig nogle af de almindelige skadedyr, man skal holde øje med.

Mælkebøsser er små, hvide, vingeløse insekter, der drikker saften fra plantestænglerne. De dukker op som uklare bomuldslignende masser på stænglerne eller undersiden af bladene.

Skjoldlus kan være svære at få øje på, men de ser ud som ujævn ekstra vækst på overfladen af de træagtige stængler.

I starten vil skaderne fra meldug og skjoldlus ikke være betydelige, men hvis populationerne får lov til at vokse til et højere antal, vil de forårsage gulfarvning og krølning af bladene, når planten svækkes.

Både meldug og skjoldlus kan bekæmpes med en insektdræbende sæbe fra dit lokale havecenter. Eller du kan lave din egen version derhjemme med neemolie og opvaskemiddel.

For at lave en insektdræbende spray med neemolie skal du fylde en sprayflaske med vand. Tilsæt en blanding af 1-2 tsk økologisk neemolie og 1 tsk mild opvaskesæbe.

Sprøjt denne opløsning rigeligt over bladene på din rævehale, og lad det tørre. Gentag denne proces en gang om ugen, indtil du har udryddet skadedyrene.

FAQ om rævehalebregner

Er rævehalebregner giftige?

Rævehalebregner indeholder nogle giftstoffer, som kan være mildt giftige for hunde og katte. Gentagen eksponering for bladene fra rævehalebregner kan forårsage hudirritation eller dermatitis hos kæledyr på grund af giftstoffer i plantesaften.

Indtagelse af bærrene er en anden bekymring for kæledyr med rævehalebregner. Hunde eller katte, der indtager bærrene, kan opleve mavesmerter, diarré eller opkast.

Er det sikkert at dyrke rævehalebregner, selv om de betragtes som invasive?

Rævehalebregner er kun invasive, hvis de dyrkes udendørs. Du kan roligt dyrke en rævehaleplante indendørs stort set hvor som helst.

Disse tropiske, salttolerante planter kan dyrkes udendørs i USDA-hårdførhedszone 9 til 11. Disse planter er dog kun hjemmehørende i det sydlige Afrika, så de betragtes som invasive i mange andre subtropiske eller tropiske områder, fordi de kan sprede sig og overtage ret let.

Tjek altid de lokale regler, før du beslutter dig for at plante en rævehalebregne i din have. Nogle af de steder, hvor disse planter betragtes som invasive, omfatter: visse områder i Australien, Florida, Texas, det sydlige Californien og Hawaii.

Hvorfor bliver mine rævehalebregneblade gule?

Gulnende blade er det mest almindelige tegn på, at en rævehalebregne har det skidt. Der er tre hovedårsager til, at det kan ske: for meget direkte sollys, for lidt sollys eller overvanding, som fører til rodråd.

Begynd din problemløsning med at vurdere placeringen af din rævehalebregne. For meget direkte sollys forårsager overskydende varme på de sarte bladlignende strukturer. Dette vil få dem til at svides og brænde. Sørg for, at det sollys, din plante modtager, filtreres af noget som et skærmtæppe, eller at planten er delvist skygget i de varmeste dele af dagen.

I modsætning til ægte bregner kan rævehalebregner ikke overleve på et sted uden sollys. De kræver stærkt, indirekte lys for at trives. Så hvis din plante står på et helt skyggefuldt sted, bør du flytte den til et lysere rum eller et lysere sted i din have, hvis den står udenfor.

Overvanding er den mest almindelige årsag til, at bladene på en rævehalebregne bliver gule. For meget fugt i jorden forhindrer ilt i at nå rødderne og gør det sværere for dem at optage nok næringsstoffer. Det vil også fremme væksten af bakterie- eller svampesygdomme, som vil føre til rodforrådnelse.

Hvis du har mistanke om, at overvanding kan være årsagen til dine planters gullige blade, bør du straks ompotte din rævehalebregne ved at følge de trin, der er nævnt tidligere i denne artikel.

Hvorfor bliver mine rævehalebregneblade brune?

Når en gren på en rævehalebregne bliver for gammel, er det normalt, at den bliver brun og dør af. Det er en naturlig del af rævehalebregnens vækst, og det er ikke noget at være bekymret over.

Du bør følge de trin, der er nævnt tidligere i denne artikel, for at beskære disse døende grene, så der kan vokse friske, sunde nye stængler i deres sted.

Men hvis mange af grenene på din rævehalebregne begynder at blive brune på samme tid, kan det være et signal om, at forholdene er for varme for planten. Ideelle temperaturer for en rævehalebregne er mellem 18°C og 24°C (65°F og 75°F).

Det er usandsynligt, at temperaturen inde i et hjem nogensinde når over 32°C (90°F), men det kan ske ret ofte udendørs. Når temperaturen nærmer sig 32°C (90°F), kan det forårsage bladforbrænding. Sørg for at give din plante skygge og masser af vand under disse forhold.

Konklusion

Rævehalebregner er værdsatte for deres smukke, frodige, stedsegrønne blade. Deres tuer af fjeragtige blade er en smuk pryd både indendørs og udendørs, forudsat at du bor i et område, hvor de kan vokse sikkert udenfor.

Disse hurtigtvoksende planter er nemme at passe og har samme vandingsbehov som sukkulenter, men de er også modstandsdygtige over for de fleste skadedyr og sygdomme. Derfor er de en fremragende tilføjelse til enhver plantesamling.